Forebyg stress eller kom godt over din stress – start allerede i dag

Stress er kroppens præstationsmekanisme. Stress er derfor ikke altid dårligt, fordi det hjælper os med at præstere når det er nødvendigt. Men for meget stress, som ikke bliver “brændt af”, kan medfører psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symtomer, som skal behandles (se eksempler på symptomer her).

Jeg tror at jeg kunne have undgået mange måneders sygemelding, en opbremsning i min karriere og mentale mén, hvis jeg havde kendt til forebyggelse af stress og symptomer på stress.

Det var en rigtig hård periode i mit liv, både for mig selv og mine omgivelser. Jeg fortryder dog ikke noget i dag, for jeg har med tiden fundet små gaver i mit stressforløb, som jeg tager med mig videre i det lange liv der ligger foran mig.

Schenna W. F. Hallgren – stifter af ViLever – udlev dit potentiale

Føler du dig stresset lige nu eller er du bange for at du får stress?

Så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig.

De første symptomer kommer måske uden du egentlig ligger så meget mærke til dem. Der er ikke nogen facitliste, men generelt ses de første symptomer oftest som øget behov for anerkendelse, øget brug af stimulanser (f.eks. rygning / alkohol / skærm / sociale medier), dårlig søvn, mindre overskud, mere temperament, kort for hovedet, hovedpine, tankemylder m.m..

Hjælp til at afdække om du er stresset og i hvilken grad

Hvis du føler dig stresset, ekstra travl eller at det er svært at overskue hverdagen, projekter eller lignende, hjælper jeg dig med at afdække din situation.

Jeg giver dig personlig vejledning i hvad du skal gøre lige nu og her og med tiden for, at forebygge og håndtere stress. Jeg er certificeret stresscoach på masterniveau, og trænet i forskningsbaserede og gennemprøvede værktøjer til håndtering af stress.

Idéer til hvad du kan gøre selv lige nu

Skab et overblik over dine aktiviteter/ opgaver/relationer og prøv at at prioritere dem ud fra hvad der er vigtigt/ikke vigtigt og hvad der haster/ikke haster.

Vurdér hvilke aktiviteter/opgaver/relationer der giver dig energi og hvilke der dræner dig for energi.

Du er velkommen til at bruge mit prioriteringsskema her